Plan22+ sekretariatet
Plan22+ sekretariatet har til huse i Dansk Byplanlaboratoriums lokaler i Rådhusstræde 6 1. sal, 1466 København K
Projektet er støttet af:
Projektets formål er at gøre os klogere på, hvordan kommuneplanen kan bruges som redskab til at understøtte udvikling af attraktive boligområder, samtidig med vi har omtanke for klimaet.
Projektet skal give både byrådet og medarbejderne ved Herning Kommune et mere kvalificeret grundlag at træffe beslutninger ud fra. Som grundlag for at understøtte udviklingen af et fælles sprog og en åben dialog om dilemmaerne ved udvikling af boligområder i Herning Kommune.
Projektet har gjort os klogere på, hvordan vi kan understøtte udvikling af attraktive boligområder, samtidig med vi har omtanke for klimaet.
Vi har udviklet et videnskatalog og dialogværktøj, der kan bruges i arbejdet med lokalplaner og konkrete projekter for boligområder. Dialogværktøjet gør det let at omsætte kommuneplanens visioner og pilotprojektets anbefalinger til konkrete løsninger for fremtidens boligområder. Videnskataloget giver en fælles forståelse og et fælles sprog for, hvad der er vigtigt for at skabe kvalitet og have omtanke for klimaet ved udvikling af boligområder. Samtidig indeholder det eksempler på og inspiration til, hvordan vi konkret kan arbejde med at løfte kvaliteten i boligområderne.
Vi har desuden udarbejdet et hæfte, der opsummerer hovedkonklusioner, viden og anbefalinger fra hele projektet. Her kan du læse mere om projektets formål, aktiviteter og udbytter samt anbefalinger til at understøtte livskvalitet og omtanke for klimaet i lokalsamfundet, boligområdet og boligen. Anbefalingerne er primært rettet mod kommuneplanen, men hæftet indeholder også anbefalinger til arbejdet med klimaplanen.