Plan22+ sekretariatet
Plan22+ sekretariatet har til huse i Dansk Byplanlaboratoriums lokaler i Rådhusstræde 6 1. sal, 1466 København K
Projektet er støttet af:
Projektet skal styrke rammerne for det gode hverdagsliv, nedbringe CO2-udledningen og styrke sammenhængskraften på tværs af Korsør gennem en bedre mobilitetsbalance og trygge forbindelser. Flere borgere skal opleve, at byen gør hverdagen nemmere og mere tilgængelig med max 15 minutters gang eller cykling til centrale gøremål og funktioner. Det er samtidig målet, at flere vælger kollektiv transport, cykel eller gang inden for byens grænser. Derudover skriver projektet sig ind i politiske målsætninger om, at flere skal bruge og besøge bymidten som aktivt samlingspunkt og at flere unge par og børnefamilier vælger at bosætte sig i Korsør.
Pilotprojektet bygger videre på den strategiske Udviklingsplan Korsør. Planen er administrativt godkendt, og forventes endeligt politisk godkendt i Byrådet den 24. juni 2025. Den politiske beslutning eftersendes ultimo juni 2025. Udviklingsplanen er resultatet af en omfattende inddragelsesproces, som Byrådet igangsatte i foråret 2024, og planen afspejler derfor lokale behov og ønsker. Projektet vil også i indgå i revision af Kommuneplan 2026.
Pilotprojektet vil kvalificere implementeringen af 15 minutters byen gennem analyse og en illustreret mobilitetsplan med Korsør som case. Pilotprojektet belyser udfordringer og potentialer, som mange kommuner står overfor i byudviklingen og i planlægningen for en bedre mobilitetsbalance.
Herunder:
- Retænkning af byens forbindelser med udgangspunkt i hverdagen for børnefamilier
- Nye forbindelser i en langstrakt og opdelt bymidte
- Forbindelse fra bymidte til togstation (3,5 km. uden for bymidten)
- Kystsikring med merværdi, herunder sammenhæng mellem by og vand
- Byliv og revitalisering af bymidtenndgå i revision af Kommuneplan 2026.