Plan22+ sekretariatet
Plan22+ sekretariatet har til huse i Dansk Byplanlaboratoriums lokaler i Rådhusstræde 6 1. sal, 1466 København K
Projektet er støttet af:
Projektet undersøger muligheden for at styrke relationen mellem miljølovgivningens naturbegreb og et bredere landskabsarkitektonisk blik, hvor der byudvikles og klimasikres på samme tid, og hvor natur tænkes rekreativt, rumligt og æstetisk ind i byrummene. Læring fra planlægning for Odense indre havn peger på behov for kvalificering af begrebet natur, bynatur og maritim natur etc. Kvalificering af naturbegrebet skal bidrage til kvalificering af den kompakte, grønne by i samspil mellem ny og eksisterende bebyggelse, tæthed, funktion, byliv og uderum samt tilføre ny viden til kommunens planer og strategier.
Projektet retter sig mod den fysiske planlægning med ophæng i den byggeretsgivende lokalplanlægning. Samtidig skal projektet sikre kobling til kommunens øvrige planer og strategier og frembringe ny viden, der kan bidrage til ajourføring af eksisterende planredskaber og bidrage til sikring af overensstemmelse mellem kommuneplanens arealkrav og lokalplanens krav til kvaliteten af ny bynatur.
Med planlovens nye muligheder for kvalificering af bynatur i lokalplanlægningen er der skabt nye muligheder for at bidrage til en koordineret byudvikling og klimasikring, hvor natur tænkes rekreativt, rumligt og æstetisk ind i byrummene. Der er et stort behov for kvalificering af kvaliteten af bynatur og arbejdet med begreber som det grønne på såvel lokalplan- som kommuneplanniveau. Er det grønne overhovedet natur? Og hvordan kan vi sikre kontekstforståelse og stedsspecificitet samtidig med at styrke relationen mellem miljølovgivningens naturbegreb og et bredere landskabsarkitektonisk blik i planlægningen? Ny viden formidles i et idékatalog rettet mod Odense Kommune og med bred informationsværdi for landets øvrige kommuner.