cirkel
Pilotprojekt

Strategi for fortætning af parcelhusområder under hensyntagen til stedets identitet

Ansøger
Solrød Kommune
Bevilget beløb
0 kr.
Ansøger
Solrød Kommune
Bevilget beløb
0 kr.

I projektet klarlægges stedsidentiteten i udvalgte parcelhusområder i strandområdet med henblik på at kunne afklare, hvordan fortætning kan finde sted uden at stedets særlige karakter ændres. Projektet og dets resultater forventes at kunne indgå i kommunens kommende planstrategi og den tilhørende dialog med både borgere og politikere, som denne gang forventes at have fokus på en strategi for den fremadrettede boligudvikling i kommunen.

Ophæng i den fysiske planlægning

Det er tanken, at projektet dels er et forarbejde til den kommende nye planstrategi og dels kan blive et særskilt emne i den nye planstrategi, som forventes igangsat i starten af 2026. Her har Solrød Byråd peget på, at en del af planstrategien skal omhandle en afklaring af den fremtidige boligudbygning (strategi for boligudbygning/boligstrategi). Planstrategien forventes vedtaget inden udgangen af 2027, og forventes ligeledes fulgt op i kommuneplan og lokalplaner efterfølgende.

Eksempelværdi

Projektet kan blive et bud på, hvordan kommuner kan arbejde mere strategisk med fortætning af parcelhusområder og samtidig sikre, at væsentlige stedskvaliteter ikke går tabt. Resultatet forventes at kunne omsættes til eksempler på, hvordan man kan fortætte og i hvilke områder. Boligsammensætningen med mange lave bebyggelser og store parcelhuskvarterer er direkte sammenlignelig med andre forstadskommuner i byfingrene (jf. Fingerplanen). Store dele af Køgefingeren (langs Køge Bugt) er bebygget i de samme år og efter de samme mønstre. Disse kommuner har typisk de samme udfordringer (havvand, demografi mv.) og samme fordele (nærhed til byens funktioner, natur og infrastruktur).