7 grønne planprincipper i klimastrategisk byledelse

De senere års udvikling af stadig flere kommuners engagement i klimatiltag indenfor såvel klimatilpasning som -afbødningi har vist stor idérigdom og skabt ambitiøse mål med et samlet reduktionspotentiale på 76% af drivhusgasudledningen i 2030 (EA energianalyse, 2023). Mens målene er bydende nødvendige, er mange af aktiviteterne i klimahandleplanernene underfinansierede, hvilket gør det usikkert, om ambitionerne reelt vil kunne indfris. Det giver anledning til at sætte skub i en mere forpligtende kobling af kommunernes  klimaplanlægning med strategisk byplanlægning. Her bør planloven tilpasses for at støtte en sådan udvikling i tråd med klimaloven, der kan understøtte regelbaserede plantiltag i by-, lokal- og kommuneplaner samt en mere  overgribende bystrategisk udvikling, hvor regulering, planer og netværksstyring samvirker (Albrechts, 2010).

Denne artikel er en del af en serie, hvis mål er at give et bredt billede af, hvad der forskes i i relation til den fysiske planlægning, den grønne omstilling og reduktion af CO2. 

Samtidig giver artiklerne også bud på, hvor vi mangler viden. Alle artikler vil komme ind på tre grundlæggende spørgsmål, nemlig: Hvad ved forskningen om emnet, hvad er der brug for mere viden om og sidst men ikke mindst, hvad er de største udfordringer?