Plan22+ sekretariatet
Plan22+ sekretariatet har til huse i Dansk Byplanlaboratoriums lokaler i Rådhusstræde 6 1. sal, 1466 København K
Projektet er støttet af:
Det er ikke lige meget, hvordan vi planlægger, når det gælder udledning af CO2!
Med dette vidensprojekt undersøges hvad forskellige valg i detailhandelsplanlægningen betyder for CO2-udledningen. Projektet ser på nogle af de typiske valg som kommuner står i, når der skal vedtages ændringer i detailhandelsstrukturen. Skal man satse på en central eller decentral struktur? Skal der åbnes op for nye butikker uden for bymidten fx som enkeltstående butikker eller i aflastningscentre? Og hvor store må butikkerne være?
Analysen viser, at de beslutninger, der træffes i planlægningen, har konsekvenser for CO2-udledningen, og at det er muligt at planlægge for mindre CO2-udledning. Der er imidlertid ofte mange hensyn, der skal afvejes, når byråd og kommunalbestyrelser vedtager kommune- og lokalplaner for byernes udvikling, og nogle hensyn kan bære i en anden retning i forhold til CO2-udledningen.
Hensigten med vidensprojektet er at give et indspark til de lokale diskussioner og afvejninger, så klimaet og den grønne omstilling kan få en større stemme.
Denne rapport er et resume, der tager fat i hovedpointer og resultater.
Du kan læse den samlede rapport her: CO2 og detailhandel V23 26112025.pdf