Gentænkning af den kompakte by

Artiklen udfolder baggrunden og  argumenterne for den kompakte  bymodel, ser nærmere på, hvordan ny teori og viden på området udfordrer modellen, og foreslår mulige forskningsspor, der kan være med  til at kvalificere både modellen selv og hele det tilhørende syn på byen  og byudviklingen. 

De rumlige forestillinger, vi har om byen og dens udformning, har stor betydning for byplanlægningen, da de giver de forskellige parter en fælles referenceramme i form af et konkret byideal – et ideal, der ofte er opstået som svar på tidens store udfordringer (Davoudi, 2018). Selvom disse rumlige forestillinger (spatial imaginaries på engelsk) kan defineres som “dybt forankrede fælles forståelser af socio-spatiale sammenhænge, der skabes af, giver  mening til, muliggør og indvirker på vores fælles socio-spatiale praksisser”, er de samtidig kendetegnet ved deres uhåndgribelighed som ‘flygtige’, ‘foranderlige’ og ‘omdiskuterede’ begreber (ibid.).

 

Denne artikel er en del af en serie, hvis mål er at give et bredt billede af, hvad der forskes i i relation til den fysiske planlægning, den grønne omstilling og reduktion af CO2. 

Samtidig giver artiklerne også bud på, hvor vi mangler viden. Alle artikler vil komme ind på tre grundlæggende spørgsmål, nemlig: Hvad ved forskningen om emnet, hvad er der brug for mere viden om og sidst men ikke mindst, hvad er de største udfordringer? 

 

Se det tilhørende webinar her

Forfatter
Simon Sjökvist, erhvervs-ph.d. og Deane Simpson, professor