Plan22+ sekretariatet
Plan22+ sekretariatet har til huse i Dansk Byplanlaboratoriums lokaler i Rådhusstræde 6 1. sal, 1466 København K
Projektet er støttet af:
Den grønne omstilling er i fuld gang og kræver store arealer til vedvarende energianlæg. Samtidig skal vi finde plads til mere natur og biodiversitet, til by- og erhvervsudvikling, til fødevareproduktion, råstofindvinding. Ikke mindst til omlægning af lavbundsarealer og skovrejsningsområder, som den politiske aftale om Grøn Trepart lægger op til, der har til formål at beskytte havmiljøet og reducere drivhusgasudledninger fra drænede lavbundsarealer. Det sætter et massivt pres på fremtidens arealanvendelse og stiller høje krav kommunernes langsigtede fysiske planlægning.
I dette projekt undersøges, hvordan arealer, som den fysiske planlægning i kommunen, regionen eller staten allerede har planlagt en fremtidig anvendelse for, kan bruges til også at fremme den grønne dagsorden om mere produktion af vedvarende energi. Det er arealer til råstofgravning, fremtidige udviklingsområder og endnu ikke realiserede lokalplanlagte områder. Grundtanken for projektet har været at undersøge, om energilandskaber i form af solcelleanlæg kan etableres som en længere midlertidig anvendelse, der samtidig giver noget tilbage til området. Det være sig ved både at forberede arealet til den oprindelige, fremtidige anvendelse, men også sikre en merværdi til området, mens anlægget er der.