Morsø Landbrugsråd: Betydning af grøn omstilling for landbrugerne og deres fremtidsforestillinger

For landbrugerne i Morsø Landbrugsråd giver grøn omstilling både nye udviklingsmuligheder, bekymringer og uvished. Uvisheden gør planlægning og forestillinger af fremtiden vanskelig og skaber en usikkerhed, som også påvirker familier og gårdens betydning som hjem. Samtidig giver grøn omstilling og bæredygtighed forskellige muligheder for at opfylde klima-, miljø- og bæredygtighedsambitioner.

Udgangspunktet for denne rapport er 11 landmænd og -kvinder fra Morsø Kommunes Landbrugsråd. Rådet er etableret som en opfølgning på Morsø Kommunes klimahandlingsplan om omfordeling af landbrugsarealer med fokus på reduktion af udledning af drivhusgasser, klimatilpasning og naturværdi. Rådet blev etableret ved et lodsejermøde d. 12. oktober 2023, hvor 12 lodsejere frivilligt meldte sig som deltagere og repræsentanter. Heraf 11 landbrugere. Morsø Landbrugsråd er et samarbejde mellem Morsø Kommune, Fjordland og lokale lodsejere, som har til formål at bidrage til en strategi for en multifunktionel jordfordeling for hele Mors. 

Læs Visionen for Fremtidens Landbrug på Mors af Morsø Landbrugsråd.

I forbindelse med pilotprojektet "Strategisk jordfordeling for hele Mors gennem samskabelse"  arbejdede rådet hen mod en fælles vision for fremtidens klimavenlige landbrug på Mors. Læs rådets Strategi for multifunktionel jordfordeling her.

Læs Morsø Landbrugsråds vidensopsamlingen.