Synergier mellem klimatilpasning og reduktion af drivhusgasser

Artiklen undersøger DK2020 planerne i Region Syddanmark. Vi undersøger potentielle synergier mellem klimatilpasning og reduktion, og peger på, at den fysiske planlægning ikke er gearet til at virke i en usikker fremtid, hvorfor der bruges meget CO2 til hård klimasikring, der måske slet ikke møder behovet. 

Denne artikel tager afsæt i den  seneste forskning om tipping points og belyser, hvordan vi udfordres i planlægningen og kan blive tvunget til at tænke nyt, hvis vi skal integrere mere radikale klimaforandringer.

Med udgangspunkt i den nyeste forskningslitteratur om tipping points peger vi på behovet for at inddrage værst tænkelige scenarier i planlægningen, og vi foreslår at benytte scenarier med høj skadevirkning og lav sandsynlighed. Alle danske kommuner har (fået) beregnet deres klimaaftryk, og selvom plankonteksterne er vidt forskellige fra kommune til kommune, gælder det, at kommunerne skal være med til at sikre de nødvendige emissionsreduktioner og tilpasning – også på lang sigt. Mange kommuner har lagt et ekstraordinært arbejde i at opsætte detaljerede mål, men svære prioriteringer ligger stadig forude i beslutningshorisonten.

Denne artikel er en del af en serie, hvis mål er at give et bredt billede af, hvad der forskes i i relation til den fysiske planlægning, den grønne omstilling og reduktion af CO2. 

Samtidig giver artiklerne også bud på, hvor vi mangler viden. Alle artikler vil komme ind på tre grundlæggende spørgsmål, nemlig: Hvad ved forskningen om emnet, hvad er der brug for mere viden om og sidst men ikke mindst, hvad er de største udfordringer? 

Forfatter
Thomas Skou Grindsted, lektor, Martin Lehman, lektor, Nicola Tollin, professor og Clarissa Attombri, ph.d.-studerende

Relaterede publikationer

Se alle