God energi i Frederikssund – En trædesten for udvikling

Ansøger

Frederikssund Kommune

Bevilget beløb

300.000 kr.

Projektet har undersøgt, hvordan vi kan opnå vores klimamål om mere vedvarende energi, uden at bidrage yderligere til presset på arealressourcen i det åbne land. Det har vi gjort ved at se på, om opstilling af solceller kan etableres på arealer, som i den langsigtede fysiske planlægning allerede er udlagt til en anden fremtidig anvendelse end solceller. Et væsentligt princip for denne tilgang har været at se på solceller som et midlertidigt redskab, om end en lang midlertidighed, der foruden at producere vedvarende energi kan bidrage til at forberede den planlagte fremtidige arealanvendelse. Projektet vil give inspiration til, hvordan kommunerne kan samtænke klimamål og energiplanlægning med den fysiske planlægning blandt andet med overordnede principper for, hvordan solcelleanlæg kan indpasses i landskabet og samtidig bidrage med ny værdi til et område.

Projektidé

Projektet følger fire faser: landskabsanalyser, undersøgelse af planværktøjer, udvikling af casestudier og formidling af resultater. På baggrund af landsskabsanalyser vurderes områdetypers egnethed for etablering af solceller, og der udvikles principper for sikre blivende værdier i områderne som fx rekreative værdier, natur m.v. Projektet undersøger planværktøjer, der kan understøtte flere anvendelser og/eller midlertidighed i planerne samt muligheden for at sikre, at energianlæg /solcelleparker bliver midlertidige og fjerne igen. Landskabsvurderinger og planværktøjer afprøves efterfølgende i 2 til 3 konkrete cases, hvor energiproduktion, landskab, inddragelse af lokalsamfund og lodsejere samt fremtidig udvikling tænkes sammen i en helhedsorienteret planlægning.

Resultater og eksempelværdi

Projektet viser, at der er et stort potentiale for at tænke fremtidige anvendelser tidligt ind i planlægning for solcelleanlæg. Særligt, at der er mange landskabelige og kvalitetsmæssige fordele ved at bruge det eksisterende landskab og dets elementer i arealanvendelsen til solcelleanlæg. Der er dog nogle planlægningsmæssige udfordringer ved tilgangen, som kræver nye værktøjer i bl.a. planloven for at blive en realistisk vej mod mere vedvarende energi, uden at inddrage nye udlæg i kommuneplanerne.

Projektets resultater tager udgangspunkt i to caseområder. Projektet og de valgte caseområder skal ses om eksempelprojekter, der har givet mulighed for at undersøge muligheder og udfordringer ved at arbejde med midlertidighed og dobbeltanvendelser på arealer, der allerede er udlagt til en anden fremtidig anvendelse end solcelleanlæg. Med caseområderne illustreres, hvordan vi kan arbejde med solcelleanlæg som en trædesten til fremtidige anvendelser af arealet samtidig med, at vi sætter skub i den grønne omstilling.

I projektet har vi skabt et koncept, der handler om at se på, hvad der allerede er i det eksisterende landskab og bruge det i arealdisponeringen af solcelleanlægget. Med det formål at efterlade et landskab, efter endt energiproduktion, hvor de oprindelige elementer er understøttet – og bringer en merværdi i den fremtidig anvendelse. Konceptet er skalerbart - vi har relativt små landskaber i Frederikssund Kommune, men metoden kan bruges i andre typer af landskaber også. Det vigtigste er at have både det eksisterende landskab og den fremtidige arealanvendelse med i arealdisponeringen af det vedvarende energianlæg.

Alberte Aalling-Frederiksen

Projektleder

Erfaringer fra projektet:

Arealudlæg til råstofgravning er vanskelige at tage i brug midlertidigt til solcelleanlæg pga. hierarkiet i planlægning og den markedsstyret råstofindvinding. Der er ellers et stort potentiale for at arealudlæggene midlertidigt kan anvendes til solceller. Et redskab kunne være en nærmere rækkefølgeplanlægning, der rammesætter, hvornår der graves hvor, og dermed giver potentiale for midlertidige solcelleanlæg indtil da.
Tilgangen kræver, at det er muligt at planlægge for dobbeltanvendelse eller tidsbegrænsning af en anvendelse i det åbne land. Der mangler styringsværktøjer i planloven til at regulere tidshorisont for anvendelse og til at sikre den fremtidige anvendelse samtidig. Det vil være nødvendigt for at kunne arbejde med solceller som midlertidig anvendelse i det åbne land.
Der er behov for arealer af en vis størrelse og mulighed for at have solcellerne opstillet over en længere årrække for at være en interessant og rentabel businesscase. Dette forhold er dynamisk og har ændret sig over de to år, projektet har været i gang.
Landskabet og landskabselementerne skal tænkes ind helt fra start i planlægning af solcelleanlæg. Det giver mulighed for flere rekreative, naturmæssige og landskabelige merværdier, også efter endt anvendelse til solceller.

Vores erfaringer fra projektet er, at det er vigtigt både det eksisterende landskab og den fremtidige anvendelse med i arealdisponeringen af det vedvarende energianlæg. Og vi håber, at andre kommuner kan bruge eksempelsamlingen og metoderne fra projektet til at tænke den langsigtede planlægning endnu tidligere ind i den fysiske planlægning for vedvarende energianlæg i det åbne land. Vi har undervejs i projektet justeret vores administrative praksis ved ansøgninger om solcelleprojekter, og tager nu dialogen om den fremtidige anvendelse som noget af det første med udviklerne.

Alberte Aalling-Frederiksen

Projektleder