Webinar

Den kompakte, grønne by

Webinar

Billede

På dette webinar bliver der stillet skarpt på den kompakte, grønne by. Hvilken rolle spiller samarbejdet mellem kommune og udviklere for at skabe kvalitet i byfortætningen? Og hvilke dilemmaer og typiske planudfordringer er der i forbindelse med byfortætning? 

På dette webinar bliver udvalgte pointer fra rapporten fremført. Dette omfatter blandt andet: Hvad er ’byfortætning’, og hvilken rolle spiller den i en bæredygtighedsdagsorden? Hvor sker byfortætning i Danmark? Hvilken rolle spiller samarbejdet mellem kommune og udviklere for at skabe kvalitet i byfortætningen? Og hvilke dilemmaer og typiske planudfordringer er der i forbindelse med byfortætning?

Rapportens resultater har ført til, at forskerne bag har rejst nye spørgsmål. Der blev blandet andet stillet skarpt på behovet for udvikling af kvalitetsmål for kompakte bytypologier. Yderligere spørgsmål, som er blevet rejst efter rapportens offentliggørelse, indebærer: Hvilke potentialer er der for fortætning i nyere erhvervsområder og i parcelhusområder? Og hvordan kan der arbejdes med blå og grøn infrastruktur i kompakte byer? 

På webinaret hører du mere om udfordringer og potentialer i forbindelse med planlægningen af tættere byområder i forskellige bytypologier. Det er nødvendigt med et åbent blik på, hvordan klimahensyn kan kombineres med kvalitet og helhedsorienteret planlægning af vores byområder, så der ikke opstår et tunnelsyn på CO2.