Plan22+ sekretariatet
Plan22+ sekretariatet har til huse i Dansk Byplanlaboratoriums lokaler i Rådhusstræde 6 1. sal, 1466 København K
Projektet er støttet af:
Hvad nu, hvis noget af det mest bæredygtige byggeri er det, der allerede findes? Og hvordan kan kommunerne bruge kulturmiljøer aktivt som en ressource i den grønne omstilling – frem for alene at betragte dem som noget, der skal bevares?
På dette gratis webinar præsenterer professor og arkitekt Mogens Andreassen Morgen de centrale indsigter fra Plan22+-artiklen “Kulturmiljøer som nøgle til den grønne omstilling”.
Artiklen peger på et stort, men mange steder overset potentiale i de danske kulturmiljøer. Ved at bevare, transformere og genbruge eksisterende bygninger og bymiljøer kan vi reducere både materialeforbrug og CO₂-belastning og samtidig fastholde stedernes kulturhistoriske kvaliteter. Kulturmiljøerne rummer dermed en dobbelt værdi: De er både eksisterende fysiske ressourcer og afsæt for lokal identitet, livskvalitet og fælles fortællinger.