hurup

Pilotprojekter

En væsentlig del af den viden, der skal skabes i Plan22+, vil være gennem pilotprojekter i kommunerne.

Gennem pilotprojekter ønsker partnerskabet bag Plan22+ at styrke det faglige grundlag for at vurdere, prioritere og diskutere, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i planstrategier, kommuneplaner, lokalplaner og andre plandokumenter.
 

Ansøgningsrunder

Plan22+ har haft tre ansøgningsrunder til pilotprojekter, hvor der er bevilget midler til i alt 30 pilotprojekter 

32 projekter

Vis alle
Vis som kort
Holbæk Kommune
1. Kompakte, grønne byer
cirkel

Hvad kan de store arealomlægninger lære os i et byudviklingsperspektiv?

Projektet har til formål at undersøge, hvordan byplanlægningen kan være med til at løse de store udfordringer i forhold til den grønne trepart, biodiversitetsindsatsen, klimatilpasninger og andre grønne areal tiltag ud fra følgende perspektiver: Byerne kan ikke arealmæssigt løse de store udfordringer, men mere natur og grønt i byerne kan udvide borgernes forståelse, viden om og syn på naturen. Grænsefladen mellem de store arealtiltag og byerne kan bidrage til udvidede grønne strukturer i byerne og således skabe bedre og flere adgange til natur og rekreative oplevelser.

Kolding Kommune
1. Kompakte, grønne byer
cirkel

Havnekvarteret og Stationskvarteret i grønt og blåt

Projektet er et spor i helhedsplan for Havne- og Stationskvarteret. Målet er at sætte konkrete rammer for at udvikle attraktive og dynamiske kvarterer, der skaber sammenhæng mellem byen, havnen og fjorden. Formålet med projektet er at sikre, at potentialet i at arbejde med de naturgivne, landskabelige forudsætninger og de blå-grønne strukturer prioriteres i planen på lige fod med infrastruktur og bebyggelse.

Esbjerg Kommune
1. Kompakte, grønne byer
cirkel

Udvikling af grønne kantzoner i den kompakte midtby - grøn kvalitet ved eksisterende boliger

Projektet adresserer en række udfordringer med manglende grønne og funktionelle kantzoner i den kompakte midtby. Projektet undersøger, hvordan private aktører, fx ejere, beboere og boligorganisationer motiveres til at deltage i udviklingen og se værdien i nære grønne tiltag. Projektet skal bygge bro fra udviklingsplanens intentioner om grønne kantzoner til realisering af eksempelprojekt(er) i den mest kompakte bykerne og omsætte idéer og visioner til redskaber og metoder for 3-4 typiske kantzonescenarier: drejebog for dialog og forhandling med bygningsejerne, designprincipper, notat om håndtering af juridiske spørgsmål skabeloner for aftalegrundlag, matrikulære forhold og pleje. 

Aalborg Kommune
3. Klimahensyn i åben-lav boligområder
cirkel

Udvikling af kompakte og blandede boliger i det bynære boligkvarter

Formålet er gennem en konkret case at undersøge, hvordan kommunen gennem planlægning kan fortætte bynære boligområder med kvalitet uden at rive bygninger ned og udjævne terræn og beplantning. Der er potentiale for at spare ressourcer og CO2, hvis der omdannes med udgangspunkt i det eksisterende. Ved at gøre bynære boligområder mere kompakte inddrages der ikke ny jord til boliger, hvilket er vigtigt ift. arealressourcen og den grønne omstilling. 

Solrød Kommune
3. Klimahensyn i åben-lav boligområder
cirkel

Strategi for fortætning af parcelhusområder under hensyntagen til stedets identitet

I projektet klarlægges stedsidentiteten i udvalgte parcelhusområder i strandområdet med henblik på at kunne afklare, hvordan fortætning kan finde sted uden at stedets særlige karakter ændres. Projektet og dets resultater forventes at kunne indgå i kommunens kommende planstrategi og den tilhørende dialog med både borgere og politikere, som denne gang forventes at have fokus på en strategi for den fremadrettede boligudvikling i kommunen.

Nyborg Kommune
3. Klimahensyn i åben-lav boligområder

Klimavenlig byudvikling i eksisterende parcelhuskvarter - et model-projekt i Nyborg

Projektet skal generere et klimaforsvarligt vidensbidrag til den samlede boligudvikling i Nyborg og udfordre den generelle metodik og forståelse, hvor udvikling af eksisterende parcelhuskvarterer i beskedent omfang eller slet ikke tænkes ind i ny boligudvikling. Modelprojektet kan kaste lys over parcelhuskvarterets potentialer ift. bæredygtig boligudvikling, i samspil med målsætninger for øget bosætning, boligejernes behov og de forvaltningsmæssige rammer. Der ønskes en involverende proces med boligejere og interessenter, at udvikle og afdække muligheder for klimavenlig boligudvikling.

Halsnæs Kommune
3. Klimahensyn i åben-lav boligområder
cirkel

Fortætning i åben-lav områder

Formålet med projektet er at skabe viden om, hvilke aspekter – herunder CO2-udledning – der bør inddrages i planlægningsprocessen ved fortætning i områder med denne boligtype. Målet er at undersøge, indsamle og systematisere viden om hvilke aspekter – tekniske, visuelle og strukturelle – der bør inddrages i vurdering af åben-lav områders egnethed til fortætning. På baggrund heraf udvikles en metode, der kan anvendes til at vurdere, om – og i givet fald – hvilken form for fortætning, der vil være hensigtsmæssig det pågældende sted. Metoden skal kunne anvendes på områdeniveau. 

Gladsaxe Kommune
3. Klimahensyn i åben-lav boligområder
cirkel

Planlægning der fremmer renovering og begrænser nedrivning

Projektet skal med udgangspunkt i skærpede bestemmelser i kommuneplanen skabe et plangrundlag for villakvartererne, som skærper borgernes lyst til at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. For at skabe forståelse for projektet, er der brug for generel formidling til borgerne om fakta ift. CO2 forbrug, energiforbrug, bygge- og driftsøkonomi, ejendomsværdi m.m. Formålet er at skabe et afsæt, der gør de tekniske bestemmelser om bebyggelsesprocenter forståelige og nærværende, og i sidste ende nedbringer unødvendige nedrivninger af boliger, der forringer villakvarterernes mangfoldighed og egenart. 

Furesø Kommune
3. Klimahensyn i åben-lav boligområder
ringsted

Fortæt med omtanke – Fremtidens boligformer i Furesøs villakvarterer

Kommunen ønsker at styrke den faglige viden og få kvalificerede input til arbejdet med fortætningsstrategier i kommunens mange og forskelligartede åben-lav boligområder. Derudover ønsker de at arbejde med lovgivningen og de muligheder for fortætning som kan rummes indenfor eksisterende lovgivning. Herunder sikring af et områdets karakter som åben-lav område og byggelovens § 10A. Herudover er det et centralt formål at udvikle effektive værktøjer og metoder til kommunikation og borgerinddragelse, der kan skabe tryghed og forståelse – særligt i forhold til potentielle bekymringer blandt borgere og politikere om konsekvenserne af fortætning, eksempelvis i relation til ejendomsvurderinger og skatteforhold.

Tønder Kommune
1. Kompakte, grønne byer

Grøn Rygrad i Skærbæk – fra asfalt til levende byrum

Projektet skal undersøge og udvikle løsninger til, hvordan grønne strukturer i Skærbæk kan tænkes sammen – fra landskabsgreb til parkeringspladser. Målet er at skabe en grøn rygrad, der forbinder landskaberne udenfor byen og skaber liv, skygge, biodiversitet og rekreativ værdi i byens tætte struktur. Det skal munde ud i grønne principper og designforslag, der kan omsættes til konkrete bestemmelser for udformning af parkeringsarealer, grønne byrum og forbindelser mellem by og landskab – og dermed sikre en helhedsorienteret og kvalitativ tilgang til grøn byudvikling i hele kommunens side.