Plan22+ sekretariatet
Plan22+ sekretariatet har til huse i Dansk Byplanlaboratoriums lokaler i Rådhusstræde 6 1. sal, 1466 København K
Projektet er støttet af:
En væsentlig del af den viden, der skal skabes i Plan22+, vil være gennem pilotprojekter i kommunerne.
Gennem pilotprojekter ønsker partnerskabet bag Plan22+ at styrke det faglige grundlag for at vurdere, prioritere og diskutere, hvordan klimahensyn kan indarbejdes i planstrategier, kommuneplaner, lokalplaner og andre plandokumenter.
Plan22+ har haft tre ansøgningsrunder til pilotprojekter, hvor der er bevilget midler til i alt 30 pilotprojekter
Projektet undersøger muligheden for at styrke relationen mellem miljølovgivningens naturbegreb og et bredere landskabsarkitektonisk blik, hvor der byudvikles og klimasikres på samme tid, og hvor natur tænkes rekreativt, rumligt og æstetisk ind i byrummene. Læring fra planlægning for Odense indre havn peger på behov for kvalificering af begrebet natur, bynatur og maritim natur etc. Kvalificering af naturbegrebet skal bidrage til kvalificering af den kompakte, grønne by i samspil mellem ny og eksisterende bebyggelse, tæthed, funktion, byliv og uderum samt tilføre ny viden til kommunens planer og strategier.
Projektets formål er at koble klima- og biodiversitetshensyn med udvikling af nyere kulturarv. Kommunen har ansøgt om støtte fra Realdania til at udarbejde en kulturarvsanalyse af Den Gule By efter DIVE-metoden. Analysen har til formål at ruste Den Gule By til forandring ved at bevare de arkitektoniske særpræg og særlige kulturelle værdier, men også give et grundlag for en videre udvikling af byen. Udover at varetage de arkitektoniske værdier i byen, ønsker kommunen, at den kommende bevarende lokalplan kan give en grøn retning, der også tager vigtige klima- og biodiversitetshensyn.
Projektet skal styrke rammerne for det gode hverdagsliv, nedbringe CO2-udledningen og styrke sammenhængskraften på tværs af Korsør gennem en bedre mobilitetsbalance og trygge forbindelser. Flere borgere skal opleve, at byen gør hverdagen nemmere og mere tilgængelig med max 15 minutters gang eller cykling til centrale gøremål og funktioner. Det er samtidig målet, at flere vælger kollektiv transport, cykel eller gang inden for byens grænser. Derudover skriver projektet sig ind i politiske målsætninger om, at flere skal bruge og besøge bymidten som aktivt samlingspunkt og at flere unge par og børnefamilier vælger at bosætte sig i Korsør.
Projektets vil undersøge, hvordan '15 minutters byen' og '30 minutters territoriet', som planlægningskoncepter, kan fremme bæredygtig sammenhængende udvikling i mindre byer, skabe ændret trafikal adfærd, styrke de lokale identitetsfortællinger og understøtte synergieffekter på tværs af politiske målsætninger ved at betragte stationsbyerne som et samlet netværk af supplerende hverdagsfunktioner og oplevelser. Byernes forskellige identiteter afdækkes mhp. at styrke fortællingen om Banebyens forskellige bydele samt synliggøre den enkelte bys særlige kvaliteter og attraktivitet. Baneby-konceptet skal udvikle gennem borgerinddragelse og en analyse af lokalbanens potentialer og barrierer.
Projektet har et dobbelt formål, dels at kvalificere en model for en 'Byskitse', der er helhedsorienteret strategisk planlægning for fritliggende bysamfund med 15 minutters byen. Og dels at udvide 'Byskitse'-modellen med en programmering af det åbne land – med afsæt i 30 minutters territoriet. Mange mindre byer fremstår i dag som øer i et funktionsopdelt produktionslandskab, hvor konkurrerende arealinteresser hæmmer en sammenhængende udvikling. Projektet søger at koble by og landområder tættere sammen for at synliggøre og aktivere de ressourcer, der findes omkring byerne, samt at udvikle en strategi for en balanceret arealfordeling.
Formålet er at udvikle identitetsskabende fortællinger og redskaber, der styrker borgernes stedsidentitet og fremmer grøn mobilitet. Ved at koble borgernes hverdagsliv med visionen om 15 minutters byer skabes en fælles retning for grøn omstilling gennem ændrede transportvaner og styrket stedstilknytning. Bæredygtighed forstås her som en hverdagsnær tilgang, hvor grønne valg bliver nemme og meningsfulde. Med Sommerbækkvarteret som case undersøges, hvordan storytelling kan kvalificere forståelsen af borgernes behov og bidrage til udviklingen af både bymidtens by- og butiksliv og Hørning som helhed i en grønnere retning. Målet er at identificere, hvad der skal til, for at mobilitet uden bil opleves som et reelt alternativ.
Siden august 2024 har vi arbejdet med grøn mobilitet og mindre trængsel gennem trafikale analyser, borgerinvolvering og politiske beslutninger. Resultatet er fire mobilitetsprincipper som byrådet d. 21. maj 2025 besluttede skal danne ramme for en kommende mobilitetsplan. Projektet viderefører det tværsektorale arbejde og fokuserer på lokale løsninger og borgernær planlægning. Projektet vil kortlægge Hillerøds tre bydele og udvikler fortællinger om den gode grønne by for at skabe viden, ejerskab og opbakning til fremtidige mobilitetsforandringer. Målet er at flytte flere korte ture fra bil til aktiv transport.
Formålet med pilotprojektet "Urban LCA" på Frederiksberg Hospital var at udvikle et værktøj, der kan kortlægge og kommunikere de overordnede klimabelastninger ved områdets udvikling og transformation. Det udviklede værktøj har demonstreret potentiale for at beregne alternative løsninger og tiltag, der kan mindske CO2-udledningerne ved byudviklingsprojekter og mindske påvirkningen af biodiversiteten off-site.
Pilotprojektet har haft til formål at institutionalisere den samarbejdsdrevne og helhedsorienterede planlægning for Nørreådalen ved nedsættelse af et landskabsråd, hvis opgave, det har været at være drivende i planprocessen og udarbejde oplæg til den fysiske planlægning, der kan integreres i kommuneplanen.
Projektet har i den proces arbejdet med at integrere udviklingsmål for natur, biodiversitet, miljø og klimahensyn, samtidig med, at lodsejeres ønsker til lokal udvikling imødekommes.
Pilotprojektet har til formål at udvikle konkrete fremgangsmåder for en langsigtet klimafokuseret kommuneplanlægning. Der fokuseres på både metodeudvikling og planløsninger med udgangspunkt i Samsøs aktuelle situation, herunder arealanvendelse, by- og sommerhusstrukturer samt landskaber i det åbne land.