Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Foto: Astrid Maria Busse Rasmussen
Tryghedsskabende byplanlægning kan være med til at skabe oplevet tryghed og mindske kriminalitet, herunder indbrud. Siden 2020 har Byplanlaboratoriet været en del af Bo trygt-samarbejdet og arbejdet med at få tryghedsfremmende og kriminalpræventive principper ud til planlæggerne.
Ny publikation: Trygge byer og boligområder 2024
Byer og boligområder udgør vigtige rammer for vores liv, møder mellem mennesker og følelsen af tryghed. Det er afgørende, at vi træffer planlægningsbeslutninger, som prioriterer tryghed lige så højt som andre behov i byudviklingen – både når vi fornyer eksisterende områder og planlægger nye.
Publikationen ‘Trygge Byer og Boligområder’ tilbyder en række tilgange og eksempler, som kan hjælpe planlæggere og andre med at integrere tryghedsaspekter i deres arbejde. Vi har samlet inspirerende eksempler fra adskillige danske kommuner. Her kan du få konkrete indblik i, hvordan kommunerne har prioriteret tryghed i deres kommuneplaner, lokalplaner, politikker, strategier, udbud og meget mere. Vi håber på denne måde at bidrage til at skabe livlige byområder, hvor borgerne kan trives og føle sig trygge.
Vil du vide mere om, hvordan du kan integrere tryghedsaspekter i dit arbejde? Hos Dansk Byplanlaboratorium kommer vi gerne ud og fortæller om tryghedsfremmende byplanlægning. Kontakt direktør, Tina Saaby eller projektleder, Mads Angelsø for at høre mere om oplæg, kurser og konferencer og meget mere.
Gå på opdagelse i publikationen her!
Tryghed og indbrudsforebyggelse gennem planlægningen - 2020-2021
Der sker tre gange så mange indbrud i private hjem i Danmark som i vores nabolande målt pr. indbygger. Villaer og parcelhuse er den foretrukne boligtype for indbrudstyve. I 2019 blev 77% af indbrud i Danmark begået i villaer, selvom boligtypen kun tegner sig for 58% af danske husstande iflg. Det Kriminalpræventive Råd. Villaer- og parcelhuse er oplagte mål for indbrudstyve både på grund af udformningen af den enkelte bolig samt af det omkringliggende område. Men med fysisk planlægning kan mulighederne for at begå indbrud i et boligområde mindskes.
Se temaside Trygge boligområder
Formålet er at skabe en fælles vidensplatform og tilgang til kriminalpræventiv planlægning som en del af det kommunale planlægningsarbejde. Projektet vil bl.a. undersøge, hvilke reguleringsmuligheder i forhold til kriminalprævention, der findes under gældende planjura. Projektet fokuserer på både kommende og eksisterende boligkvarterer med åben-lav bebyggelse som parcelhuse og villaer samt tæt-lav bebyggelse som række- og kædehuse.
Projektets indhold udformes i samarbejde med de fire Botrygt-kommuner Aarhus, Sønderborg, Furesø og Hjørring samt en arbejdsgruppe bestående af Sønderborg, Furesø, Ballerup, Køge og Københavns Kommuner samt kriminalpræventive eksperter.
Bo Trygt
Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd. Læs mere om Bo trygt her. Realdania, Trygfonden, Bolius og Det Kriminalpræventive råd har muliggjort projektet.