Udbygningsaftaler + medfinansiering fra A-Z

Udbygningsaftaler + medfinansiering fra A-Z

Vi er klar med 2. udgave af dette redskabskursus.

Udbygningsaftaler er et redskab i Planloven. Den giver kommunen mulighed for at indgå frivillige aftaler med private grundejere om at medfinansiere infrastruktur i forbindelse med byudvikling. 

Mange kommuner har i årene arbejdet med udbygningsaftaler, men særligt den meget omtalte sag om brugen af udbygningsaftaler i Aalborg Kommune har understreget, at der er behov for at præcisere reglerne og administrationspraksis. Nogle kommuner har formentligt også anvendt udbygningsaftaler i situationer, hvor der er andre medfinansieringsformer. For der er en god håndfuld redskaber at gribe efter. 

Kurset er målrettet medarbejdere, der arbejder med byudvikling, infrastruktur og medfinansiering og har brug for opdateret viden om værktøjer til at håndtere medfinansiering af offentlig infrastruktur. Med dette afsæt får du på kurset viden om:

•    De forskellige medfinansieringsmuligheder, bl.a. udbygningsaftaler og vejbidrag
•    Fordele og ulemper ved de forskellige medfinansieringsmuligheder
•    Hvordan man skal forholde sig i rollen som myndighed ved drøftelser om medfinansiering
•    Hvad man skal være opmærksom på i planlægningsprocessen for senere at kunne have muligheden for medfinansiering
•    Samarbejdet mellem de forskellige afdelinger og teams i kommunen om medfinansiering
•    Dialogen med udvikler om medfinansiering

Som en del af kurset har vi en workshop, hvor vi ser på forskellige konkrete cases og vurderer dem med afsæt i ovenstående læringspunkter. 

FIND PROGRAMMET HER

Målgruppe
Medarbejdere, der arbejder med planlægning og infrastruktur i planafdelinger, vejafdelinger, forsyninger m.m.

Undervisere på kurset er
Finn Kjær Christensen
er uddannet landinspektør, jurist og ph.d. Han har tidligere beskæftiget sig i praksis med emnet i Viborg Kommune. Finn er bl.a. medkommentator på Karnovs noter til vejloven og er medforfatter til den kommenterede lov om private fællesveje. I dag er Finn ansat på Aalborg Universitet som lektor. Finn har derfor en betydelig både teoretisk og praktisk ballast samt stor undervisningserfaring.

Simon Ullits Christensen er jurist og er i dag ansat ved Aalborg Kommune, By og Land. Simon har 6 års erfaring fra kommunal ansættelse i Aalborg Kommune og Viborg Kommune, hvor han har beskæftiget sig intensivt med problemstillinger ved medfinansiering af offentlig infrastruktur.

Kursusledelse: Dansk Byplanlaboratorium, Michael Nørgaard mn@byplanlab.dk

Tilmeld dig her

 

Sted
Nordatlantisk, Nordatlantisk promenade 1 5000 Odense C
Pris
4.500 kr. + moms, 3.375 kr. + moms for tilskudsgivere
Kursusdato
-
Tilmeldingsfrist
23. oktober - tilmelding er bindende fra 1. oktober