Fra landsby til mellemby

Forfaldende hus i mindre by

Fra landsby til mellemby

De østmønske landsbyer vil opleve en høj grad af affolkning de næste mange år. Derfor har Vordingborg Kommune de sidste par år arbejdet med at skrumpet et antal østmønske vejkantsbyer. Processen har haft stor lokal opbakning. Der er nedrevet over 100 ejendomme og skabt megen social kapital bl.a. en stærk organisering i projektkontoret, der har til huse i en af de ejendomme kommunen har erhvervet.

I projekt Fra landsby til mellemby vil Vordingborg Kommune overføre erfaringer fra Projekt Landsbyplaner på Møn til den såkaldte mellemby Kalvehave. Dansk Byplanlaboratorium medvirker i projektet bl.a. ved at dokumentere de praktiske erfaringer fra både landbyer og mellemby. Projektet gennemføres i 2015-16 og er muliggjort af støtte fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2014.

Yderligere informationer kan fås hos Plan- og Byggechef Peter H. Vergo, Vordingborg Kommune, pehv@vordingborg.dk eller projektleder Christian Broen Dansk Byplanlaboratorium, cb@byplanlab.dk.

Se notat om landsbyledelse og tilpasningsplaner i praksis.

Se projektrapport Kalvehave.