Boligpolitisk status i de danske kommuner

Byplanlaboratoriet har i foråret 2019 undersøgt, hvordan de danske kommune arbejder med boligpolitiske spørgsmål.

Vi har foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvori et af hovedformålene har været at få svar på, hvor mange kommuner, der har en egentlig boligpolitik. For at dække alle 98 kommuner er svarene suppleret med en screening af de resterende kommuners hjemmesider. 

Hvordan arbejder landets kommuner med det boligpolitiske område?

Et af resultaterne af den undersøgelse Dansk Byplanlaboratorium har gennemført i foråret 2019 er, at lidt over 56% af kommunerne har en boligpolitik eller en bosætningsstrategi, enten gældende eller under udarbejdelse. De resterende 44% af kommunerne bruger kommuneplaner, planstrategier eller andre planer til at regulere deres boligpolitiske område. 

•    55 kommuner har en boligpolitik eller en bosætningsstrategi – gældende eller under udarbejdelse. (Boligpolitik: 29, bosætningsstrategi: 26)
•    43 kommuner bruger kommuneplan, planstrategi og andre planredskaber, når de regulerer deres boligpolitiske område.

Undersøgelsen peger desuden på, at kommunerne har 2 overordnede årsager, til at arbejde meget eksplicit med det boligpolitiske område. Enten ønsker man at regulere boligtyper og ejerformer, herunder oftest almene boliger og f.eks. ældre- og ungdomsboliger eller også ønsker man at tiltrække nye borgere til kommunen. Men både tilpasning til markedet, nye udlæg af arealer til byudvikling og ønsket om en sammenhængende, langsigtet planlægning er også blandt de tungtvejende årsager til at igangsætte et bolig- eller bosætningspolitisk arbejde.

Læs Fremforsk.dks artikel om bosætningsstrategier.

Boligpolitik eller bosætningsstrategi?

Et interessant og også lidt overraskende fund var, at der er stort set lige mange kommuner, der har en boligpolitik (29) og en bosætningsstrategi (26). Og hvad er forskellen så, er spørgsmålet nu. Hvad kan en boligpolitik og hvad kan en bosætningsstrategi? Hvorfor vælger man som kommune at gå den ene eller den anden vej? Er det i virkeligheden bare to forskellige ord for at regulere og styre de samme forhold, eller forventer man faktisk noget forskelligt ved at vælge det ene eller det andet politiske værktøj?

Det er noget af det, vi vil gå lidt i dybden med og undersøge nærmere i den kommende tid. 

En tese er, at man med en boligpolitik, først og fremmest ønsker at regulere boligområdet og ofte i de større byer, mens man med en bosætningsstrategi i højere grad søger at tiltrække nytilflyttere, og ofte også i de mere tyndt befolkede områder i kommunen. 

10 år efter Plan09

En undersøgelse, som Byplanlaboratoriet udarbejdede i 2009 for Plan09-projektet gav et indtryk af, hvordan kommunerne i årene efter kommunesammenlægningen, anvendte meget forskellige redskaber til at regulere og styre deres bolig- og bosætningspolitiske område. Undersøgelsen fokuserede på Vejle, Køge, Herning og Odense kommuner. 

Læs den oprindelige rapport her.

I 2009 regulerede man boligområdet på fire forskellige måder:

• Vejle Kommune: Regulerer i 2009 igennem planstrategi, har et boligstrategisk sekretariat – for almene afdelinger i proaktiv indsats imod ghettodannelser. Vejle har desuden et mål om at tiltrække flere kreative og højtuddannede, ligesom de satser meget på byarkitektonisk kvalitet i planer og byggeri.
  NU: Boligpolitik for både by og land, under udarbejdelse.
• Odense Kommune: Igennem en bosætningsstrategi ønsker man at fastholde de unge i byen, efter endt uddannelse. Det boligpolitiske arbejde er forankret i borgmestersekretariatet, og arbejdet foregår synkront igennem kommuneplan, boligpolitik, bosætningsstrategi og et boligpolitisk sekretariat. Boligpolitikken er et reguleringsredskab, der f.eks. indeholder en boliggaranti for studerende. Bosætningsstrategien handler om meget andet end boliger; kultur, fritid, jobmarked og daginstitutionstilbud for 0-3-årige. 
  NU: Situationen nogenlunde uændret, men med større fokus i sekretariatet, direkte på det almene område: Fremtidens Vollsmose og Boligstrategisk udvikling
• Herning Kommune: Har en boligforsyningsplan, visioner i kommuneplanen og en 4-årsplan for alment boligbyggeri. Der er ingen fast definerede virkemidler for visionerne i kommuneplanen, da man satser på et aktørbåret engagement og en privat virkelyst, der skal få tingene til at ske på den måde som det er muligt og som de involverede parter ønsker. 
  NU: Umiddelbart uændret strategi, har dog ansat en bosætningskoordinator.
• Køge Kommune: Har en politisk vedtaget boligpolitik med konkrete mål og virkemidler. Det tilstræbes at nybyggeri sker efter en bestemt fordeling af parcelhuse, etageboliger og tæt-lav-byggeri. Målene i boligpolitikken er konkrete og operationelle og udarbejdet på baggrund af omfattende analyser af kommunen som helhed.
  NU: Køge Kommunes boligpolitik er stadig gældende og bruges aktivt.