TransformationsLab

TransformationsLab

T

Oplæg, messestande og speed-dating

Torsdag eftermiddag kl. 14.00-16.30 er Transformationslaboratoriet åbent for dig, der er tilmeldt delmøde T

På Transformationslaboratoriet kan du:

 

Tre oplæg om Byer under forvandling

Kl. 14.00-14.30
Social holdbar by
"Alle Malmøs borgere skal have lige forudsætninger for et godt helbred”. Med den målsætning har Malmø nedsat en kommission og udarbejdet en ambitiøs handlingsplan for arbejdet med en social bæredygtig udvikling af hele byen. Kommissionen afsluttede sit arbejde i marts 2013 med rapporten Malmøs vej mod en bæredygtig fremtid og nu samarbejder Malmø Kommune med forskere, civilsamfundet, erhvervslivet og andre om at sikre social bæredygtighed og reducere sundhedsmæssige uligheder.

Hør Malmø’s Stadsbyggnadsdirektör Christer Larsson fortælle om den sociale by Malmø.

Kl. 14.45-15.15
Resilient by
Det er ikke længere nok at sikre en bæredygtig, smart og effektiv udvikling, når fremtidens byer planlægges og forvaltes. Stadigt mere komplekse samfund med pres på f.eks. økonomi, demografi, miljø, klima og energi kræver, at vi arbejder på at øge byer og hele samfunds evne til at håndtere radikale, eksterne belastninger. Den resiliente by er et forsøg på at identificere, forhindre og om nødvendigt at modstå, håndtere og genetablere sig efter nedbrydende udfordringer.

Professor Lars Winther fra Københavns Universitet holder et diskuterende oplæg om resiliensbegrebet og om hvordan det kan bruges i byplanlægningen.

Kl. 15.30-16.15
Deleby
Deleby er et landsdækkende viden og formidlingsprojekt, som vil undersøge hvordan vi kan dele vores byer bedre. I syv deltagende kommuner landet over vil Deleby bl.a. inddrage borgere, foreninger og virksomheder i at udforske gode eksempler på at gøre byerne og byfællesskaberne bedre gennem deleøkonomien.Deleby samler kommuner, virksomheder, borgere, foreninger og forskere for at skabe nye deleøkonomiske ideer og forretningsmodeller.

Nikolaj Sveistrup, programchef CITIES, Dansk Arkitektur Center, fortæller om partnerskabet Deleby som suppleres af nogle af projektets deltagerkommuner, der deler konkrete erfaringer og fremtidsperspektiver.

Se mere om stande og faglig speed-dating

Læs mere om TransformationsLaboratoriet