Åben Land 2025 - Planlægningens rolle i den grønne trepart

Foto: Kim Aaen / Grafik Byplanlab

Åben Land 2025 - Planlægningens rolle i den grønne trepart

Det åbne land skal løse mange opgaver i fremtidens samfund.
Planlægning er et vigtigt værktøj til at afveje interesser og have et helhedsblik på udviklingen. Gennem planlægningen omsættes de store visioner til rammer for konkrete handlinger. Et vigtigt element i planlægningen er  at sikre en demokratisk inddragelse af borgere og aktører. 

Med den grønne trepartsaftale og de kommende omlægningsplaner er startskuddet gået til en historisk omlægning af det åbne land. På kort tid skal omlægningsplanerne rammesætte og realisere den del af den grønne omstilling, der fokuserer på kvælstofreduktion og forbedring af vandmiljøet. Men hvordan sikrer vi helhedsblikket og inddrager den eksisterende planlægning i de store tværkommunale samarbejder, som Den Grønne Trepart foreskriver?

På konferencen vil der også blive diskuteret, om den grønne omstilling bedst løses lokalt eller globalt. Er frivillighed fortsat den eneste vej frem, når nye dagsordener presser sig på? Og hvad virker bedst – pisk eller gulerod – når tempoet i omstillingen skal sættes op?
Åben Land strækker sig over to dage og byder på plenumoplæg, samtaler og netværk.
 

Åben Land arrangeres i samarbejde med Landinspektørforeningen, Danske Landskabsarkitekter og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns universitet

Der er rabat for medlemmer af foreningerne og tilskudsgivere til Dansk Byplanlaboratorium.

Skriv dig på interesselisten, så lander tilmeldingslinket i din indbakke, så snart vi åbner for tilmelding.
 

Kursusdato
-