Du kan hente Eva Møller Sørensens oplæg her.
Du kan hente Kasper Albrektsens oplæg her.
De mest bæredygtige byggerier er dem, der allerede er bygget
Store mængder CO2 er indlejret i byernes bygninger og infrastruktur. Det giver derfor i et klimaperspektiv god mening at sætte fokus på at omdanne og transformere den eksisterende by, så den svarer til nutidens behov - fremfor at rive ned og bygge nyt. Kobler vi det med ønsker om at bevare og udvikle bygninger og kulturmiljøer, får vi unikke muligheder for at skabe byer med historie og høj kvalitet.
Men hvordan gør vi det i praksis? Hvad er den vigtigste kulturhistoriske værdi, hvad vejer tungest hvornår, og hvor er balancen mellem, hvad der skal bevares, og hvad der klimamæssigt kan transformeres med efterisolering, nye vinduer etc.? Og hvordan planlægger vi for det?
Kulturmiljøledelse skal være innovativt, kreativt og bidrage til løsninger, der gør det muligt at bruge kulturmiljøet yderligere. ”Kommunerne skal balancere de forskellige hensyn op mod hinanden og finde holdbare løsninger.” sådan siger Riksantikvar Hanna Geiran fra Norge. Men hvad betyder det? Og hvordan gør vi det planlægningsmæssigt?
På webinaret vil du høre mere om udfordringer og potentialer i planlægningen, når vi både har fokus på klimaet og ønsker at bevare mere af det, vi allerede har bygget, og den historie vi allerede har skabt. Det er nødvendigt med et åbent blik på, hvordan klimahensyn kan kombineres med kvalitet og helhedsorienteret planlægning af vores byområder.
Program
Velkommen, intro til webinarrække, næste ansøgningsrunde ved Plan22+
Kulturmiljøforvaltning er en del af klimaløsningen, Aase Hogfeldt-Eskevik, seniorrådgiver hos Riksantikvaren, Norge
41.000 bygninger og deres bykvarterer i Aarhus Kommune ved Eva Møller Sørensen, planchef Aarhus Kommune
Spinderikvarteret i Vejle ved Kasper Albrektsen, phd, Arkitektskolen Aarhus
Spørgsmål og debat
Tak for i dag
Du kan hente Eva Møller Sørensens oplæg her.
Du kan hente Kasper Albrektsens oplæg her.