Her kan du se vores aktuelle udvalg af kurser, arrangementer, webinarer og netværk.
Hvis du ikke finder det kursus, I har brug for, så kan vi tilbyde at skræddersy et kursus, der er tilpasset netop din kommune eller organisation.
Kommende kurser
Afholdte kurser
Dansk Byplanlaboratorium udvikler projekter og indgår i samarbejder, der kan være med til at kvalificere planlægningen – enten gennem nye erkendelser eller gennem formidling af gode resultater.
Kontakt os gerne hvis du har en ide til et relevant projekt eller et udviklende samarbejde, der kan være med til at skabe bæredygtige byer og landskaber.
Nuværende projekter
Afsluttede projekter
Få nye værktøjer og lad dig inspirere af gode cases og holdninger fra nær og fjern. Her kan du finde temasider, udgivelser fra Dansk Byplanlaboratorium og Byplanhistorisk udvalg. Du kan også læse magasinet Byplan Nyt og finde de seneste holdninger fra Dansk Byplanlaboratorium.
Du må meget gerne selv bidrage – skriv debatindlæg i Byplan Nyt eller skrive et indlæg til ByplanBlog.
Trygge boligområder
Digital by
Dansk Byplanlaboratorium er en tværfaglig uafhængig institution, der siden 1921 har sat byplanlægning på dagsordenen.
Byplanlaboratoriet skaber debat om aktuelle planlægningsspørgsmål, opbygger kompetencer og formidler ny viden. Det sker gennem deltagelse i udviklingsprojekter, afholdelse af kurser, seminarer, webinarer og konferencer samt udgivelse af publikationer, magasinet Byplan Nyt samt denne hjemmeside.
Hovedparten af Byplanlaboratoriets udgifter finansieres via indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud fra myndigheder, institutioner og private virksomheder.
NYP - Netværk for Yngre planlæggere
FAB - Foreningen af Byplanlæggere
Park og Naturforvalterene
Byplanhistorisk Udvalg
Plan22+
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bestil Byplan Nyt
Leder fra Byplan Nyt 3, 2017
Samarbejdet mellem kommuner og virksomheder er helt afgørende for, at vores byer kan skabe bykvalitet, gode levevilkår – liveability. Men nogle steder halter dette, så hvordan skaber vi nye og stærkere relationer mellem kulturerne hos disse to vigtige aktører? Mødes virksomhedslederne i tilstrækkelig grad med politikerne og de kommunale chefer? Og lykkes medarbejderne i de to lejre med at udvikle de gode ideer til fælles aktiviteter, mobilitetsløsninger og andre samspil i byens daglige liv? Netop disse møder er måske de sværeste, fordi der kan opstå mange fordomme, når „markedslogikken“ møder „planlogikken“. Men skal vi virkelig vælge mellem „den gode forretning“ og „den gode by“?
Denne diskussion er vigtig netop nu, hvor vi har en ny planlov og et kommunalvalg på trapperne. Den bliver også afsættet for årets byplanmøde i Fredericia under temaet „Business og Bykvalitet“. Er det et dilemma, hvor der skal vælges side, eller forholder Mellem marked og planlægning det sig nærmere modsat, fordi det er de nye virksomheder, der er med til at befordre en høj bykvalitet, som efterfølgende er med til at trække nye virksomheder til byen?
Svaret er nok ikke helt enkelt, og der kan nævnes mange eksempler, der peger i forskellige retninger. Men helt grundlæggende må vi jo tage udgangspunkt i, at det er de arbejdspladser, som opstår i de – ofte private – virksomheder, der skaber grundlaget for byernes udvikling, og at den vellykkede byudvikling med byliv, byrum, ny arkitektur og interessante gamle bymiljøer i høj grad er med til at tiltrække de nye virksomheder.
….jeg tror, at en vilje til nye samarbejdsformer og partnerskabsmodeller er meget nødvendig, hvis vi skal forene det bedste fra planernes verden og det bedste fra markedets verden.
Mange kommuner arbejder med at finde deres styrkepositioner og derefter gøre sig umage for at tiltrække de virksomheder, som det er realistisk at satse på netop hos dem. Flere og flere er også optaget af, at den fysiske planlægning skal udnytte mulighederne for at placere visse virksomheder i tæt kontakt med bymidten eller andre bymiljøer, hvor virksomhederne kan bidrage positivt til den mangfoldige by. Og endelig arbejdes der med kravene til virksomhedernes fysiske udtryk – deres arkitektur, deres trafik og deres øvrige samspil med byen omkring dem.
Konflikterne mellem markedslogik og planlogik – mellem business og bykvalitet – kan ikke ophæves med et fingerknips, men jeg tror, at en vilje til nye samarbejdsformer og partnerskabsmodeller er meget nødvendig, hvis vi skal forene det bedste fra planernes verden og det bedste fra markedets verden. Jeg ser frem til at tale videre om nye ideer på dette felt på årets Byplanmøde i Fredericia, hvor vi har temaet på dagsordenen under temaet „Business og Bykvalitet“ …
Jes Møller Formand for Dansk Byplanlaboratorium