Svar: Vi ser et kæmpe potentiale for at udvikle brugen af den fysiske planlægning som et aktivt virkemiddel, der kan bidrage til, at kommunerne når deres klimamålsætninger og derved også bidrager til, at vi samlet set når de nationale målsætninger. Med Plan22+ er det vores ambition at stille skarpt på de gode løsninger i kommunerne, udvikle det fælles vidensgrundlag og redskaber, som kan gøre en forskel i den kommunale planpraksis.
Centralt i indsatsen står udviklingen af ny viden og værktøjer, som sætter kommunerne i stand til at arbejde metodisk med at indfri klimamål gennem den fysiske planlægning. Vi har oprettet et panel med eksperter fra en række af landets centrale, relevante forskningsmiljøer og uddannelsesinstitutioner inden for fysisk planlægning, som skal udvikle det forskningsmæssige grundlag for indsatsen. Derudover får indsatsen en følgegruppe af væsentlige aktører, som kan være med til at sikre, at indsatsen går hånd i hånd med og supplerer den viden og udvikling, der i øvrigt er inden for området.
FAQ
Svar: Formålet med Plan22+ er at understøtte kommunernes klimaarbejde, ikke mindst arbejdet i DK2020 med implementeringen af klimahandlingsplaner i 95 kommuner over hele Danmark. På den måde står Plan22+ på skuldrene af det klimaarbejde, kommunerne allerede er i fuld gang med.
Forskellen er, at DK2020 handler om at udvikle klimahandlingsplaner, der går på tværs af alle sektorer og sætter mål for kommunens samlede udledning. Plan22+ ser på, hvordan klimamålene kan indfries gennem den fysiske planlægning i kommuneplaner og lokalplaner og går derfor et skridt tættere på implementeringen af de klimamål, som kommunerne har sat sig.
Den viden og de værktøjer, der bliver udviklet gennem Plan22+, bliver frit tilgængelig for alle. Kommuner, rådgivere og fagfolk i ind- og udland kan forhåbentlig også få glæde af indsatsens resultater.
Svar: Det er en præmis for indsatsen, at ingen endnu kender alle de rette løsninger og har viden og værktøjer til at arbejde metodisk med at indfri klimamålsætninger gennem fysisk planlægning. Løsningerne skal først udvikles; dels gennem vidensopbygning og forskning fra ekspertgruppen, dels gennem pilotprojekter i kommunerne.
Derfor søger vi først og fremmest kommuner, som står med en problemstilling, de gerne vil have hjælp til at løse, for eksempel et bud på den bedste planløsning ud fra et klimaperspektiv.
Plan22+ kan give støtte til projekter, som har til mål at udvikle og/eller afprøve nye metoder og redskaber i planlægningen med henblik på at lade klimahensyn, særligt CO2 reduktion, indgå i den helhedsorienterede fysiske planlægning.
Midlerne kan fx bruges til forarbejder og udvikling af ny planlægning, nye redskaber og metoder, analyser mv. både for planlovsbestemte dokumenter, som planstrategier, kommuneplaner og lokalplaner, og for andre former for planer, som udformes som led i en planlovsbestemt planlægning. For eksempel helhedsplaner, strukturplaner og lignende, som udarbejdes med henblik på en senere udmøntning i en lokalplan.
Midlerne kan desuden bruges til udvikling og facilitering af processer på tværs af nye samarbejdsformer enten internt i den kommunale forvaltning, på tværs af kommuner eller af samarbejder med andre parter, bygherrer, forsyningsselskaber mv. Forudsætningen er, at processen eller samarbejdet i sidste ende retter sig mod en fysisk plan.
Også udvikling af processer, der kvalificerer inddragelsen af det politiske niveau og styrker debatten og beslutningsgrundlaget omkring fysiske planer, samt nye former for inddragelse af borgere og andre aktører, hvor klimahensyn får en særlig rolle i planlægningen, kan være genstand for et pilotprojekt.
Svar: Kommunerne efterspurgte generelt mere viden om, hvordan den fysiske planlægning kan bidrage til den grønne omstilling.
I drøftelserne var omdrejningspunkterne mere viden om spørgsmål relateret til byudvikling og bosætning, mobilitet særlig uden for de større byer og VE-anlæg i det åbne land. Herudover efterspurgtes redskaber til at vurdere, hvad der batter ift. CO2 reduktion, bedre samarbejder mellem klima og plan samt drøftelser på tværs af kommunerne.
Svar: Der vil i udvælgelsen af de enkelte projekter blive lagt vægt på:
- At projektet vil bidrage med ny viden, nye redskaber eller metoder i planlægningen, som vil rykke dagsorden for at bruge den fysiske planlægning som virkemiddel i den grønne omstilling
- At projektet har en eksempelværdi for andre kommuner
- At projektet inddrager klima og CO2 vinklen som led i den helhedsorienterede planlægning i kommunen
- At projektet er solidt forankret kommunalt, politisk og administrativt, herunder relevant organisering af opgaven med placering af projektets ledelse og inddragelse på tværs.
- At ansøgningen forholder sig til kommunens ambition og udfordringer på klimaområdet
- At ansøgningen er præcis og klar i forhold til, hvad der skal fokuseres på, og hvad der forventes af output på projektet
Svar: Projekterne skal tage udgangspunkt i en udfordring/problemstilling, som også andre kommuner vil stå overfor. Projektet skal afrapporteres og sluttes af med et produkt, der kan deles med andre og være til inspiration for andre kommuner, som fx ønsker at benytte et nyt redskab, en metode eller ideer til planløsninger.
Svar: Kommunen skal udarbejde en projektbeskrivelse, som definerer, hvornår projektet afsluttes.
Alle pilotprojekter skal afrapporteres og sluttes af med et produkt, som kan deles med andre og være til inspiration for andre kommuner.
Produktet kan for eksempel være analyser, nye data, beskrivelser af nye redskaber og metoder, udviklingsplaner for by- og landområder, eksempelkataloger, eller det kan være beskrivelse og evaluering af en gennemført innovativ proces med læringspunkter mv.
Svar: Det vil for mange kommuner være urealistisk, at alt er på plads til den 28. februar ift. økonomiske midler. Det er vigtigt, at der beskrives en politisk opbakning til projektet (se ansøgningsvejledning) ved ansøgningen d. 28. februar. Det vil også være en mulighed, som bilag, at vedlægge en hensigtserklæring om økonomiske midler.
Vi har lagt op til, at ansøgningen ikke skal være en fuldstændigt færdig projektbeskrivelse, men at dette sikres i dialogen mellem os og jer i løbet af marts og april måned.
Det er vigtigt, at den økonomiske del kommer på plads i den periode – dvs. at der skal ligge en politisk beslutning om midler i marts/april samtidig med, at vi får projektbeskrivelserne på plads i den periode.
Svar: Hele ideen med Plan22+ indsatsen er, at vi alle skal blive klogere. De deltagende kommuner forventes at stille deres viden og resultater til rådighed, og Plan22+ vil dele viden om pilotprojekterne på hjemmesiden og vil også, når det er relevant invitere bredere til møder, webinarer eller lignende med henblik på at dele viden.
Det vil umiddelbart også medføre CO2 reduktioner, men hvor hovedfokus bare er på andre klimaspørgsmål?
Svar: Vi lægger i ansøgningsrunden op til at støtte projekter, der arbejder med, hvordan vi gennem den fysiske planlægning kan inddrage hensyn til reduktion af CO2. Der er ikke krav om et specifikt mål, og der vil heller ikke være krav om dokumentation.
Den grønne infrastruktur såsom kommende vindmøller, solcelleparker, transformerstationer mm. kommer buldrende, med stort politisk pres for hastig sagsbehandling og implementering. Der mangler et greb i værktøjskassen her.
Svar: Pilotprojekter eller videnprojekter, der tager fat på spørgsmålene om at sikre kvalitet vil være oplagte i regi af Plan22+.
Ex. Grøn strukturplan for en DK2020 landsby i Kerteminde Kommune? Med efterfølgende oversættes/skalering til "operationalisering" af klimahandlingsplan i planlægningen.
Svar: Projekter kan starte mange steder. Vi ser gerne projekter, som gror nedefra. Det afgørende i forhold til støtte er, at det i sidste ende retter sig mod den fysiske planlægning fx en kommuneplan eller lokalplan.
Hvis projektet handler om det åbne lands planlægning, i hvor høj grad skal det så bygge ovenpå på tidligere projekter, som fx Collective Impact?
Svar: Der er ikke på forhånd krav til, at et projekt skal benytte sig af en bestemt metode. Men det kan være en god ide at bygge videre på de erkendelser, der er opnået i tidligere indsatser. Der ses dog gerne forslag til nye metoder og redskaber, som kan afprøves.
Og kan det være et pilotprojekt med henblik på naturbaserede løsninger?
Svar: I loven om miljøvurderinger nævnes, at man skal vurdere klimatiske faktorer. Det fylder ikke så meget i dag – det skal det måske i fremtiden. Det er oplagt med projekter, der ser på dette og gerne i forbindelse med naturbaserede løsninger.
Eller skal det være fremadrettet planlægning?
Svar: Plan22+ indsatsen retter sig mod udvikling af den fysiske planlægning, så det kommer lidt an på, hvad formålet med at se på et eksisterende område er. Man kan godt forestille sig et projekt, der ser på et eksisterende område, ud fra et ønske om at vurdere om den nuværende planlægning er optimal, eller om der er behov for ændret planlægning.
F.eks. forskning, der skal afprøves lokalt i form af nye metoder.
Svar: Projekter, der kobler praksis med forskningen, kan ofte løfte til nye erkendelser. Derfor ser Plan22+ gerne der sker en kobling mellem kommunernes pilotprojekter og forskning. I forbindelse med bearbejdning af ansøgningerne før endelig tilsagn om støtte, vil Plan22+ afsøge muligheder for at koble kommunale projekter med indsatsens forskningsrettede del.
Eller vil det bredes mere ud (fx regioner, private aktører osv.)?
Svar: Plan22+ retter sig mod kommunerne, og derfor vil næste ansøgningsrunde også være rettet mod kommunerne, men gerne i samarbejde med andre. Der er ikke tænkt i et konkret tema på nuværende tidspunkt. Det kan afhænge af udfaldet af første rundes pilotprojekter.