Ellen Højgaard: Byudvikling er blevet en balancegang mellem planer og borgere, »som er så spændende og er så svær«

Ellen Højgaard: Byudvikling er blevet en balancegang mellem planer og borgere, »som er så spændende og er så svær«

Byrumsmonitor 7. februar 2023
Frederik Buhl Kristensen's interview med Ellen Højgaard Jensen, tidligere direktør i Dansk Byplanlaboratorium (Interviewet bringes her efter aftale med Byrumsmonitor)
 

Tidligere direktør Ellen Højgaard Jensen, Foto Morten Olivarius

Dansk Byplanlaboratorium har ikke samme magt som i 1947, men tiden for elitær planlægning er også forbi, siger Ellen Højgaard Jensen, der i sidste uge stoppede som direktør efter 17 år. Derfor var det heller ikke kun ærgerligt, at byggeplanerne på Amager Fælled i 2017 blev væltet af borgerne; det var et signal. I dette afskedsiniterview ser vi tilbage på 17 års dansk planlægning

Hun var lige begyndt i sit drømmejob: projektleder for Urbanplanen, det amagerkanske boligområde fra 1960’erne planlagt af borgmester Urban Hansen (S) og efterfølgende berømmet og berygtet af Morten Papes bøger om hans opvækst i boligområdet.

Året var 2004. Ellen Højgaard Jensen skulle stå i spidsen for den store fornyelse af Urbanplanen, som fandt sted i de efterfølgende år – men efter blot otte måneder på pinden, viste en »gylden mulighed« sig.

Ellen Højgaard Jensen blev ringet op og spurgt, om hun ikke ville søge stillingen som direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

»Byplanlaboratoriet har altid været sådan et sted, jeg har set hen og tænkt, ’når jeg bliver ældre, vil jeg gerne derind’. Jeg havde ikke tænkt, at det skulle være så tidligt,« fortæller hun.

»Men så søgte jeg, og så fik jeg det.«

Og der blev hun – i mere end 17 år – indtil hun tirsdag i sidste uge for sidste gang lukkede døren på kontoret i Rådhusstræde i indre København. Med sig tager hun næsten to årtiers indsigt i og påvirkning af dansk planlægning. Vi har ringet til hende for en tur gennem historien.

Kommunerne nedlægges
Vi begynder i 2005. Ellen Højgaard Jensen havde siddet i direktørstolen få måneder, inden et flertal i Folketinget cementerede, hvad der allerede var ventet: Danmarks 271 kommuner skulle reduceres til 98, og de 13 amter omdannes til 5 regioner.

Med strukturreformen blev amternes magt over planlægningen flyttet til kommunerne, og det er ingen hemmelighed, at Højgaard Jensen siden har været en af de skarpeste kritikere af den fordeling. Men strukturreformen bragte også gode ting med sig, mener hun.
»Mange steder sad der ganske få og bestemte, hvordan stregerne skulle slås, når kommunerne planlagde. Da de så blev lagt sammen, kom der et større fagligt og tværfagligt miljø,« siger Højgaard, der selv er uddannet geograf.

Det gav kommunerne mulighed for at planlægge større arealer, og tværfagligheden gav dem mulighed for at planlægge mere strategisk.

Men, tilføjer Ellen Højgaard Jensen:

»Jeg synes, det er ærgerligt, at kommunalreformen blev glemt i københavnsregionen. Der er nogle kommuner, der er for små. Der sker suboptimering, hvor man ligger og konkurrerer med hinanden. Det er svært at få en borgmester til at arbejde for noget, som er godt for nabokommunen.«

I disse dage kan man se en kamp udspille sig på Københavns Vestegn, som både bekræfter og modbeviser tesen: Næsten samtlige kommuner er gået sammen mod statens og Hvidovres planer om at anlægge erhvervsopfyldsbydelen Holmene.

Borgerne blander sig
I mange år havde planlægning været domineret af arkitekter, men med tiden kom andre fagligheder på banen.

»Det er blevet meget mere tværfagligt,« siger Højgaard.

Samtidig har borgerinddragelsen sneget sig ind i planlægningen.

»Jeg kom med den inddragende vinkel, både fra byfornyelsen og fra den almene sektor. Nogle af de hæderkronede, gamle planlæggere rynkede på næsen af det, for hvad ved borgerne om nogen som helst ting – det bliver bare dårligt. Det gør det, hvis man laver dårlig borgerinddragelse, men ikke hvis man laver god borgerinddragelse,« siger hun.

»Det, synes jeg, der er meget mere lydhørhed over for i dag.«

Også borgerne har flyttet sig. Der er kommet mere liv i byens rum, oplever Ellen Højgaard Jensen, og det har fået borgerne til at forholde sig kritisk til byen.

»Og de forlanger at blive inddraget,« siger hun.

Det ses i bunkerne af høringssvar i de kommunale forvaltninger, det ses i aarhusianeres kamp mod udvidelsen af havnen, og i københavneres kamp mod Lynetteholm. Tydeligst blev engagementet, da borgere og en kendis eller to i 2017 fik væltet de årtier gamle planer om at bebygge en del af Amager Fælled med 2.000 boliger. Metrostationen lå der allerede, så nu vil metroen i al tænkelig evighed stoppe i ingenmandsland.

Byudvikling er blevet til en balancegang mellem planer og borgere.

»Det er hele tiden den balance, man skal have, som er så spændende og er så svær,« siger Ellen Højgaard Jensen.

Opstillet sort/hvidt er det så godt eller dårligt, at borgerne er blevet så engagerede, at de kan fælde projekter som Amager Fælled?

»Jeg synes, det er ærgerligt, at de fældede et projekt som Amager Fælled, for det var en langsigtet plan med stationsnær byudvikling. Men når det er sagt, synes jeg stadigvæk, det er godt, at det sker, for det er et signal fra borgerne om, at de har fået nok. At det så lige går ud over den sag, er måske lidt tilfældigt,« svarer hun.

»Man er nødt til at lytte, og man er nødt til at bruge den energi, de har. Så kan man godt være uenig i præmisserne.«

Solcellerne kommer
En af Ellen Højgaard Jensens første opgaver som direktør blev at afhænde Dansk Byplanlaboratoriums store bibliotek, som skulle digitaliseres. Også kursustilmeldingen foregik dengang i 2005 fortsat per brev.

Foruden internettet var klimaet begyndt at banke på i planlægningen. LAR, lokalafledning af regnvand, var ganske langsomt ved at blive et planlæggerord, og når Højgaard Jensen og hendes kolleger afholdt kurser om det, handlede en tredjedel af det om storrytelling, fordi deltagerne skulle klædes på til at lære borgere og politikere, hvor vigtigt det var at planlægge efter.

»Det er der altså ikke brug for mere,« siger Ellen Højgaard Jensen.

I dag breder solcellerne sig langsomt, men sikkert over det ganske land, mens planlæggere beklager sig over kommunalpolitikere, der takker ja til de store investeringer uden at lave en samlet VE-plan inden.

Det gør borgmesterproblemet, skitseret ovenfor, endnu større. Ellen Højgaard Jensen bruger et eksempel med to nabokommuner, hvor den ene har en plan om at fortætte, og den anden har en plan om at lægge parcelhuse rundt i kanten af kommunen.

»Så er det jo ikke en plan, der giver mening,« siger hun.

Gør solcellerne problemerne større?

»Ja, det gør de. Der er endnu mere kamp, end der har været før.«

Derfor er der mere end nogensinde brug for de tanker om regional planlægning, som Dansk Byplanlaboratorium i sine mere end 100 års levetid har spredt, understreger hun.

Er det så ikke et farligt tidspunkt, du trækker dig som direktør?

»Jo, jeg kan ikke forstå, at politikerne ikke griber den og ser, at planlægning er det helt rigtige instrument,« svarer hun og peger på forslaget om at lade landsplandirektivet inddrage vedvarende energi.

»Det, tror jeg, man viger lidt tilbage fra, for så kommer man måske til at træde nogle kommuner over tæerne.«


De regionale planer, der aldrig blev
Måske derfor oplever Ellen Højgaard Jensen, at Dansk Byplanlaboratorium har svært ved at trænge igennem til landspolitikerne.

Adspurgt, hvad hun ser som sit største nederlag, svarer hun:

»Det er nok nogle af de projekter, som handler om det overordnede, tværkommunale og regionale niveau.«

I Højgaards regeringstid har Dansk Byplanlaboratorium haft store projekter om blandt andet Den Østjyske Millionby og Fingerplanen i støbeskeen.

»Vi har prøvet at råbe politikerne op, og det bliver til skåltaler, men ikke mere. Alle kan se logikken i det, men det, jeg mangler af redskaber, er en magtanalyse – og det kan godt være, at selv om jeg havde den, ville jeg bare finde ud af, at der ikke er basis for at tage de beslutninger. Men jeg er sådan et rationelt menneske, så jeg tænker, at det ikke kan passe,« siger hun.

»Det er det største nederlag. Vi har brugt rigtig mange ressourcer på det, uden at det er blevet forankret politisk.«

Derfor er hendes råd til sin efterfølger, Tina Saaby, at være bedre til at analysere de politiske interesser, før man sætter store udviklingsprojekter i gang, end hun selv har været.

Til gengæld er en række andre af Ellen Højgaard Jensens tanker blevet forankret politisk gennem de udvalg, hun har siddet i, som har rådgivet politikerne. Og flere af anbefalingerne, for eksempel at kommunerne i planloven skal forpligtes til at lave strategisk planlægning for deres landsbyer og landområder, er blevet til love, mens klimaet er på vej ind i planloven.

Senest blev hun i juli udpeget som medlem af kulturministerens ekspertgruppe for en ny national arkitekturpolitik.

Hvad er din største sejr i din tid som direktør?

»Det er, at kommunerne stadig kommer til os, når de har udfordringer. At der er et trygt rum i byplanlaboratoriet til at diskutere. Jeg vil ikke pege på et eller andet projekt, men det her med, at der er et mødested, hvor man kan vende ting på et fagligt grundlag – også frustrationerne, og det der er svært.«

Har Byplanlab mistet sin magt?
Dansk Byplanlaboratoriums største bedrift fandt sted i 1947, da organisationen stod bag Fingerplanen, som lige siden har sat rammer for planlægningen i Storkøbenhavn.

Har Dansk Byplanlaboratorium ikke den samme stemme, ikke den samme magt, som I havde i årene omkring 1947?

»Nej, man kan sige, at organisationen har skiftet karakter. Vi kunne slet ikke lave sådan en – jo, vi kunne godt lave et udkast til en plan, men vi er slet ikke så tæt på magthaverne, som man var dengang,« svarer Højgaard Jensen.

»På godt og ondt er vi blevet en anden organisation, en mere netværksbaseret organisation. Fingerplanen udsprang også af et netværk, men et mere elitært et af slagsen, så det var også en anden virkelighed.«

Så I er blevet en mere marginaliseret organisation?

»Jeg vil ikke sige marginaliseret, men vi er blevet en mere faglig og en mindre politisk organisation.«

Hvorfor havde I mere at skulle have sagt dengang?

»Fordi det var en velfærdsstat, der var under opbygning efter Anden Verdenskrig. Planlæggerne var simpelthen heltene; der var ingen, der satte spørgsmålstegn ved, at der skulle planlægges.«

Handler det ikke også om, at politikerne har fået mere magt? At Kaare Dybvad kommer ind og siger, at Fingerplanen er en hjerneblødning, og at kommunalpolitikerne siger, at de vil have parcelhuskvarterer?

»Politikerne har jo altid haft magten, og der var nogle politikere, som lyttede til planlæggerne, mens der også tidligere var kommuner, hvor de overhovedet ikke lyttede til planlæggerne og gjorde, hvad der passede dem. Men jeg synes egentlig, at Kaare Dybvad er et godt eksempel på en, som vi kan være uenige med, men som faktisk går op i stoffet og kender rammerne – det giver altså en virkelig god dialog og en god planlægning.«

Torsdag i sidste uge underviste 59-årige Ellen Højgaard Jensen første gang i strategisk byplanlægning på Det Kongelige Akademi, hvor hun fremover er tilknyttet som ekstern underviser. Og så er hun for få måneder siden blevet mormor.

Derfor er det helt med vilje, at der for en gangs skyld ikke ligger en plan foran hende. Hun ved faktisk ikke, hvor pilen peger hen, siger hun – det skal hun først til at finde ud af. Så mens du læser dette, befinder hun sig et sted i Sevilla, måske med en bog i hånden, måske med en vandrerygsæk på ryggen.

Byplanlaboratoriet mener

19. april 2024
LEDER, Byplan Nyt 1 2024

I Byplanlaboratoriet arbejder vi i 2024 ud fra en ny strategi, der både skal hjælpe os med at træffe målrettede… Læs mere
06. februar 2024
LEDER, Byplan Nyt 4 2023

To temaer kommer til at spille en langt større rolle i vores planlægning fremover. Dels hvordan byplanlægning i… Læs mere
29. August 2023
LEDER, Byplan Nyt 3 2023

Henover sommeren blev skovbrande, oversvømmelser og hagl på størrelse med appelsiner de visuelle sommerpostkort,… Læs mere
31. marts 2023
Leder, Byplan Nyt 1, 2023

Transportpolitikken har længe været domineret af silotænkning blandt politikere, myndighederne og branchen. Det… Læs mere
27. februar 2023
Byrumsmonitor 7. februar 2023Frederik Buhl Kristensen's interview med Ellen Højgaard Jensen, tidligere direktør i Dansk Byplanlaboratorium… Læs mere
15. december 2022
Jeg har lige deltaget i de danske planchefers årsmøde. I år var overskriften: Udfordringer i offentlig ledelse med løsningen af tidens… Læs mere
02. november 2022
Debatindlæg i Byrumsmonitor, 24. oktober 2022

Energikrisen har medført et akut arealbehov, som kun gør det tydeligere, hvor vigtigt det er… Læs mere
02. oktober 2022
Leder i Byplan Nyt 3, 2022

Med sommerens høje temperaturer og deraf følgende skovbrande blev spørgsmålet om, hvordan vi imødekommer… Læs mere
09. juni 2022
Leder, Byplan Nyt 2, 2022
Vi har allerede nu stor glæde af at dele lokaler med det nye sekretariat. Vi deler erfaringer og skaber synergier… Læs mere
29. marts 2022
Leder i Byplan Nyt 1, 2022

Politikere og borgere har for alvor fået øjnene op for de grønne elementer i byplanlægningen. Når… Læs mere
23. november 2021

Debatindlæg i Byrummonitor 23. november 2021
af direktør Ellen Højgaard Jensen og Jens Møller formand for Dansk Byplanlaboratorium

Der er… Læs mere
23. november 2021
Debatindlæg i Byrummonitor 23. november 2021
af direktør Ellen Højgaard Jensen og Jens Møller formand for Dansk Byplanlaboratorium

Der er… Læs mere
09. juni 2021
KOMMENTAR i Altinget, 8. juni 2021
af Ellen Højgaard Jensen, Direktør i Dansk Byplanlaboratorium

Der er mange spændende og perspektivrige… Læs mere
02. juni 2021
ARTIKEL i Altinget
af Birk Sebastian Kotkas, Journalist
2. juni 2021

I det nye udspil – Tættere på - Grønne byer og en hovedstad i… Læs mere
02. juni 2021
OVERBLIK i Byrumsmonitor
af Frederik Buhl og Kristensen og Emil Valdimarssen, 27. maj 2021

Regeringen har i et udspil tirsdag præsenteret… Læs mere
13. april 2021
LEDER Byplan Nyt 1 2021

2021 bliver et skelsættende år. Danskerne har lært at tage store beslutninger i fællesskab; det bliver også… Læs mere
23. marts 2021
KOMMENTAR i Altinget 22. marts 2021

Det stigende antal biler går ud over den kollektive trafik, som folk vælger fra på grund af kvalitet… Læs mere
08. februar 2021
KOMMENTAR i Altinget 8. februar 2021Det er på tide, at klimahensyn skrives ind i planloven. Det kan det nye Indenrigs- og Boligministerium… Læs mere
04. januar 2021
LEDER Byplan Nyt 4 2020
Om hundrede år er alting glemt – eller er det? Der er sikkert ikke nogen, der kan huske mig eller dig, men de kan… Læs mere
03. november 2020
LEDER Byplan Nyt 3, 2020

Partnerskaber er for alvor kommet på samfundets dagsordenen i de senere år, fordi løsningen af mange opgaver… Læs mere
27. maj 2020
Leder, Byplan Nyt 2, 2020

Den dag Mette Frederiksen lukkede landet ned, holdt jeg en gæsteforelæsning om den gode by for et hold kommende… Læs mere
28. april 2020
Indlæg på ByplanBlog af Jes Møler

Vi befinder os midt i – eller snarere i starten af – en kolossal krise, som primært er sundhedsmæssig og… Læs mere
28. april 2020
Dårlig byplanlægning forhindrer, at cyklen får vigtig rolle i den grønne omstilling.

Vi bygger for mange parcelhuse i Danmark, som gør… Læs mere
27. april 2020
Jeg ønsker mig et by- og boligministerium i 2019

Regeringen ser fejlagtigt ud til at tro, at markedet løser alle problemer på boligområdet… Læs mere
27. april 2020
Planloven skal bruges langt mere i den bæredygtige omstilling, skriver Jes Møller, formand for Dansk Byplanlaboratorium. Vi skal udlægge… Læs mere
23. april 2020
Leder, Byplan Nyt 1, 2020

Danskerne er et handelsfolk, der ofte sætter lighedstegn mellem butikker og byliv. Og det gælder på alle skalaer… Læs mere
23. april 2020
Leder, Byplan Nyt 4, 2019

Transport og mobilitet kan som få andre politiske temaer dele vandene. Vi ser det bl.a. i Norge i øjeblikket,… Læs mere
14. april 2020
Leder, Byplan Nyt 3, 2019

Boligpolitikken er vigtig. Den sætter rammerne for, hvor og hvordan vi alle sammen kan skaffe et godt hjem til… Læs mere
14. april 2020
Leder, Byplan Nyt 1, 2019

Landsplandirektivet ”Forslag til Fingerplan 2019” er i skrivende stund i høring.

Siden regionplanlægningen blev… Læs mere
07. juni 2019
Leder, Byplan Nyt 2, Juni 2019

Under valgkampen stod mange folketingspolitikere i kø for at fortælle, hvor grønne og klimabevidste de var… Læs mere
03. juni 2019
Leder fra Byplan Nyt 2, 2017

Jeg sidder midt i København og sveder, mens 1000-vis af unge fester i gaderne. Det forstyrrer mig lidt - og… Læs mere
12. december 2018
Leder i Byplan Nyt 4, 2018

Spørgsmålet faldt forleden, da jeg var til en større fødselsdagsfest. Det er ofte et af de allerførste… Læs mere
08. oktober 2018
Leder i Byplan Nyt 3, 2018

Byplanlægning er også politik. Sådan lyder vores omskrivning af det gamle ordsprog, der siger, at krige er for… Læs mere
13. juni 2018
Leder i Byplan Nyt 2, 2018

I maj måned nedsatte regeringen et Hovedstadsudvalg med deltagelse af hele 6 ministerier. Det er en rigtig god… Læs mere
10. april 2018
Leder i Byplan Nyt 1, 2018

Selvom debatten i øjeblikket næsten udelukkende handler om de udsatte boligområder, så er det faktisk… Læs mere
20. marts 2018
Kronik i Politiken 14. marts 2018 af Ellen Højgaard Jensen og Jes Møller

Fingerplanen for Københavns udvikling er 70 år gammel, men er som… Læs mere
13. december 2017
Leder fra Byplan Nyt 1, 2017

Resultatet af kommunalvalget betyder, at vi får en overvægt af røde borgmestre. Alligevel vil jeg påstå, at… Læs mere
22. november 2017
Leder fra Byplan Nyt 3, 2017

Samarbejdet mellem kommuner og virksomheder er helt afgørende for, at vores byer kan skabe bykvalitet, gode… Læs mere
23. marts 2017
Leder fra Byplan Nyt 1, 2017

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen har udtalt at byfornyelsen bør afskaffes. Det var i… Læs mere
30. januar 2017
Leder fra Byplan Nyt 4, 2016

Planloven har stået for skud og der er blevet talt med meget store bogstaver. Jeg er glad for, at det hele… Læs mere
30. januar 2017
Leder fra Byplan Nyt 3, 2016

I år mødes vi til Byplanmødet under overskriften ”Byer under forvandling”. For sådan er det jo med byer – de… Læs mere
30. januar 2017
Leder fra Byplan Nyt 1, 2016

I en artikel her i bladet citerer professor Walter Unterrainer et japansk ordsprog: ”Fall seven times, stand… Læs mere
30. januar 2017
Leder fra Byplan Nyt 2, 2016 

Fortidens helte opdyrkede landet. I 1800-tallet foregik der en kæmpe forvandling af det danske landskab.… Læs mere