Ansøger: Haderslev Kommune
Bevilget beløb: 500.000 kr.
Kontaktperson: Thomas Tram Pedersen, totp@haderslev.dk
Projektperiode: August 2023 - December 2024
Formål
Som del af realiseringen af målsætningerne i sin klimaplan, skal Haderslev Kommune i de kommende år realisere en række nye store VE-anlæg i ofte sårbare lokalområder. Haderslev Kommune ønsker at afsøge de planlægningsmæssige rammer og processer på alle niveauer af planhierarkiet og pege på nye metoder og initiativer, der kan sikre den nødvendige VE-udbygning og samtidig understøtte den lokale udvikling.
Projekts idé
Projektet vil søge løsninger til, hvordan planlægningen for store VE-anlæg kan afstemmes i forhold til og understøtte andre strategiske målsætninger og lokale hensyn. I projektet ses på, hvordan der kan gennem planstrategi, klimaplaner m.v. kan sikres et politisk og offentligt fokus på behov og potentialer i udbygningen af VE samt et tilstrækkeligt grundlag for inddragelse og beslutningsprocesser. Der ses på muligheden for gennem kommuneplanen at sikre en præcis og åben udpegning af egnede områder og værdifulde og sårbare nærområder. Og endelig ses der på, hvordan der kan sikres en vedkommende, inddragende lokalplanlægning for VE-anlæggene og deres næromgivelser.
Projektet tager udgangspunkt i tre konkrete VE-projekter, der fungerer som cases og bidrager til erfaringsgrundlaget. Forskere fra Center for Landdistriktsforskning, SDU forestår projektets kortlægnings- og analysearbejde.
Forventede resultater og eksempelværdi
Projektet følger en faseinddeling, der omfatter indledende dialog, kortlægning, analyse og idégenerering, planlægning, projektrealisering og monitorering. Projektets processer og resultater sammenfattes i en rapport, som forelægges kommunalbestyrelsen. Herudover udarbejdes en hvidbog, som sammenfatter projektets planmetoder, processer, kortlægnings- og analysemetoder m.v.
Det er forventningen, at pilotprojektet kan være til inspiration for mange andre kommuner, da problemstillinger vil være almengyldige for mange kommuner med VE-projekter. Pilotprojektet vil vise velfunderede eksempler på en bredt integreret og multifacetteret planlægning for VE-projekter og tilknyttede lokale initiativer for kommuner, og projektet vil pege på muligheder og begrænsninger i forhold til at kombinere klimamålsætninger med mål for f.eks. lokal og regional udvikling.
Status